Vedtægter for Sønderjydsk MalerSammenslutning af 1935

§ 1:

Sammenslutningens navn er: Sønderjydsk Malersammenslutning af 1935. Kaldet: SMS af 1935

§ 1

SMS formål er, at arrangere udstillinger og udflugter. SMS kan yde økonomisk støtte til udstillinger og udflugter for SMS medlemmer efter forudgående skriftlig ansøgning der fremsendes til bestyrelsen for SMS.

Eventuelt støtte afgøres ved simpelt flertal på et medlemsmøde, som indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel.

§ 2

SMS har hjemsted i Sydjylland.

§ 3

SMS kan optage enhver udøvende kunstner inden for alle kunstarter, som er tilknyttet Sydjylland og Sydslesvig.

Nye medlemmer kan foreslås af SMS medlemmer. Optagelse i SMS afgøres af SMS bestyrelse.

Eksklusion af et medlem kan ske ved årets udgang på grund af manglende kontingentbetaling og efter gentagne rykkere.

Eksklusion kan ske pga illoyal virksomhed overfor foreningen. Dette afgøres på et medlemsmøde indkaldt af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel.

§ 4

SMS kontingentet fastsættes og godkendes hvert år på generalforsamlingen for det efterfølgende år.  

Det årlige kontingent skal være indsat på SMS bankkonto inden generalforsamlingen.

§ 5:

SMS-bestyrelsen består af mindst 3 medlemmer: Formand, kasserer og sekretær, der vælges for to år.  Bestyrelsen kan til enhver tid suppleres med valgte suppleanter eller aktive medlemmer. Hvis bestyrelsen ikke kan mønstre mindst tre medlemmer skal der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling.

Der vælges henholdsvis 2 /1 (2) bestyrelsesmedlemmer og 1/2 suppleant(er) hvert år.

En revisor vælges på Generalforsamlingen for 2 år.

Formanden og kassereren bemyndiges til at varetage SMS økonomi. Der kan henlægges midler til uforudsete og ekstraordinære udgifter, samt til kommende udstillinger.

Dersom formanden eller kassereren er indisponible kan et af bestyrelsens øvrige medlemmer indtræde som suppleant for disse.

§ 6:

Generalforsamlingen er SMS højeste myndighed. Der skal afholdes mindst en årlig generalforsamling i oktober eller november måned. Generalforsamlingen indkaldes skriftligt (mail) med mindst 2 ugers varsel.

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig når den er indkaldt med lovligt varsel, uanset det fremmødte antal medlemmer.

Forslag til dagsordenen skal sendes til formanden senest 8 dage før generalforsamlingen.

Ændringer af vedtægter kan ske på generalforsamlingen.  Ændringer skal være fremsendt skriftligt (mail) til bestyrelsen senest 8 dage inden generalforsamlingen, og skal videresendes skriftligt (mail) til alle medlemmer inden generalforsamlingen. Vedtagelse af ændringer sker ved almindeligt flertal på generalforsamlingen.

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begæring herom til bestyrelsen. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske skriftligt (mail) med 2 ugers varsel.

§ 7 :

SMS opløsning kan/skal vedtages af 2 på hinanden følgende generalforsamlinger 

Ved afstemningen skal der være mindst 2/3 majoritet for vedtagelse af en opløsning.

Generalforsamlingen tager da beslutning om anvendelse af SMS eventuelle midler.

 

Vedtaget ændring på SMS Generalforsamlingen 2022

Bestyrelsen for Sønderjysk MalerSammenslutning af 1935 – i 2022:

Formand Tonni Museth / Næstformand ædy / kasserer Flemming Jensen/ Medlem af bestyrelsen:

Heidi Hansen / sumpplanter: Henrik Fischer/ Gudrun Adrion

 

Historisk:

Oprindelig er Vedtægterne vedtaget på Harmonien i Haderslev, søndag, den 17.03.1935 af:

Joh. Madsen, Christiansfeld (formand)

Th. Toft Andersen (næstformand)

B. Boisen, Haderslev

A.P. Guldbrandt, Haderslev

R. Deertz, Haderslev

E. Becker, Hovslund

P. Banke Jørgensen, Haderslev (sekretær og kasserer)

 

Vedtægterne er ændret på generalforsamlinger i 1948, 1996 og 2014 og 2022