HEIDI MINETTI
Kunstnerprofil – Heidi Minetti
Mit kunstneriske arbejde udspringer af en fascination for det stille, det sanselige og det ægte. Gennem både skulptur og maleri undersøger jeg balancen mellem styrke og sårbarhed, hvor naturens former og menneskets følelser smelter sammen i et udtryk, der er både råt og poetisk.
Kommunikation er en rød tråd i alt, hvad jeg skaber – hvordan vi udtrykker os med og uden ord. Mine værker kredser om de lag af betydning, der opstår i blikket, i gestussen, i det usagte. Jeg arbejder primært i akryl og mixed media, hvor lag på lag skaber dybde og inviterer beskueren til fordybelse. Skulpturerne opstår i dialog mellem materialet og intuitionen – ofte med et legende, men alligevel eftertænksomt udtryk.
Jeg har adskillige gange deltaget på Kunstpunkt censurerede udstilling. Jeg har også udstillet på den internationale Art Fair i Venedig, hvilket har givet mig mulighed for at præsentere min kunst for et globalt publikum. Løbende deltager jeg i udstillinger rundt omkring i Danmark, hvor jeg værdsætter mødet med publikum og den dialog, kunsten skaber.
For mig handler det ikke kun om at skabe noget smukt, men om at formidle følelser, stemninger og fortællinger, der kan spejle sig i beskuerens eget liv. Hvert værk er en invitation til at stoppe op, mærke efter og finde ro i det uperfekte – og til at opleve, hvordan vi kommunikerer på tværs af ord.
Klik på et af billederne i billedfrisen for at se billedgalleriet i fuld størrelse